Back to All Events

Familiar Constellation: Place of the Inside Out by Roger Ballen and Giuditta


  • Frau 25 Pile Allé Frederiksberg, , 2000 Denmark (map)

FAMILIAR CONSTELLATION:

PLACE OF THE INSIDE OUT

EN DUO UDSTILLING AF ROGER BALLEN OG GIUDITTA R

Udstillingsperiode 17. maj - 8. juni, 2024.

Fernisering Fredag 17. maj kl. 16.00 - 18.00

Det er med stor glæde, at Galleri Oxholm byder velkommen til fernisering på Familiar Constellation: Place Of the Inside Out med værker af den internationalt anerkendte kunstner, Roger Ballen og tidligere udstillet mixed media artist, Giuditta R.

Familiar Constellation: Place of the Inside Out fokuserer gennem udvalgte værker af hver kunstner på aspekter af begrebet barndom og viser en personlig fortolkning af menneskets nutidige tilstand. Værkerne berører på forskellig vis individets og fællesskabets ubevidste med det underliggende formål også at lære og forløse et uberørt, kreativt potentiale. Roger Ballen og Giuditta R analyserer begge virkeligheden med en helt særlig poetik og et personligt kunstsyn, så en virkelig verden åbenbares for den, der formår at se bagom overfladen.

Roger Ballen har i årtier anvendt tegningen som teknik i sit fotografiske virke for at skabe uvirkelige og originale karakterer og synliggøre indre psykologiske scenerier. I Giuditta Rs tilfælde er kunsten altid opstået ud fra en praksis om at anvende fotografi og virkelighedens rå ærlighed som inspirationskilder for at kunne skabe psykologiske karakterer og bedre beskrive og vise positioner og sindstilstande i den verden, der omgiver os.

Ballens og Giuditta Rs værker hænger i gallerirummet som konkrete vidner om rejser ind i menneskets mørke psyke til et sted, hvor virkelighed og drøm blandes i en kompleks struktur af betydninger og fortolkninger. Kunstnernes blik, fra slørede minder om en barndom til skarpe forekomster af menneskets ubehag, udtrykker (fra forskellige verdener og generationers blik) refleksioner over en mental og fysisk tilstand og den åndelige balance i vores samfund.

Med Familiar Constellation: Place of the Inside Out er det kunstnernes ønske at vise autentiske synspunkter og åbne op for nye perspektiver, ligesom de også har haft et håb om at skabe individuel opmærksomhed og udvikling på tværs af kulturelle stereotyper og barrierer.

Begge kunstnere vil være tilstede under åbningen.

Galleri Oxholm

Earlier Event: April 12
KONFETTI